Hvad bygger Transferflow-modellen på
Transferflow-modellen er ikke udviklet ud fra én enkelt teori, men i spændingsfeltet mellem didaktisk teori, pædagogiske modeller og mange års praktisk erfaring med planlægning og gennemførelse af online undervisning.
Denne side giver et overblik over nogle af de centrale teoretiske afsæt, som modellen læner sig op ad. Ikke som et fuldt teoretisk fundament, men som et fagligt ståsted, der kan bruges af undervisere, der har behov for at kunne redegøre for de didaktiske overvejelser bag deres undervisning.
Didaktisk tænkning frem for metode
Transferflow-modellen skal ikke forstås som en metode, der foreskriver bestemte undervisningsformer eller aktiviteter. Den er et didaktisk planlægningsgreb, der hjælper undervisere med at skabe sammenhæng mellem mål, aktiviteter og studerendes læring – særligt i online og hybride læringsrum.
SMTTE-modellen – formål og sammenhæng
Transferflow-modellen deler SMTTE-modellens (Hiim & Hippe) grundlæggende fokus på sammenhæng mellem formål, mål, tiltag og evaluering.
I Transferflow-modellen ligger dette fokus særligt i den baglæns planlægning: Udgangspunktet er, hvad den studerende skal kunne i praksis, og herfra planlægges de læringsaktiviteter, der skal understøtte dette.
Feedback, feed up og feed forward
Modellen trækker på tænkningen om feed up (hvad er målet?), feedback (hvor er jeg nu?) og feed forward (hvad er næste skridt?) (Hattie & Timperley).
Særligt i den synkrone og projektbaserede del bliver disse elementer centrale, fordi de studerende arbejder med tydelige formål og løbende kan justere deres arbejde i retning af det ønskede læringsudbytte.
Den didaktiske trekant – relationen mellem indhold, underviser og studerende
Transferflow-modellen forudsætter et aktivt samspil mellem underviser, studerende og fagligt indhold.
Modellen lægger vægt på, at underviserens rolle ikke primært er at formidle indhold, men at designe læringsforløb, hvor de studerende gradvist overtager ansvar for egen læring inden for tydelige rammer.
Praksisnær læring og transfer
Et centralt formål med modellen er at understøtte transfer fra viden til færdigheder og videre til kompetencer.
Dette sker gennem gentagne læringsloops, hvor de studerende arbejder med stilladserede opgaver og senere med mere åbne og praksisnære projekter. I tråd med Illeris’ læringsteori understøtter modellen både tilegnelsesdimensionen (indhold og kognition) og samspilsdimensionen (handling, kontekst og sociale relationer), mens progressionen i opgavetyper placerer læringen inden for den studerendes zone for nærmeste udvikling (Vygotsky). Herved skabes grundlag for varig læring og transfer til praksis.
Ud over det teoretiske afsæt bygger Transferflow-modellen på erfaringer fra flere års arbejde med online undervisning, herunder udvikling, afprøvning og justering af didaktiske designs i praksis.
Modellen er derfor ikke statisk. Den er udviklet, fordi noget virkede – og justeret, når noget ikke gjorde.