Jeg hedder Lene Andersen.
Jeg har været underviser siden 2013 og er i dag lektor. Jeg har en master i IT, interaktionsdesign og multimedier, og underviser blandt andet i systemudvikling, IT og forretningsudvikling – fag, hvor processer, struktur og sammenhæng spiller en afgørende rolle.
Gennem årene har jeg både modtaget og givet meget undervisning. Noget har været engagerende og motiverende, andet har oplevet som fremmedgørende, uforståeligt eller uden tydeligt formål. De erfaringer har sat sig dybt i min måde at tænke undervisning på – og i min nysgerrighed på, hvorfor noget undervisning virker, mens andet ikke gør.
fra fagperson til underviser
Jeg har selv arbejdet som programmør og systemkonsulent i mange år, før jeg blev underviser. I begyndelsen var jeg en programmør, der underviste. Med tiden blev jeg først og fremmest underviser – som også har været programmør og konsulent.
Det skifte har været afgørende for mig. I dag ser jeg mit arbejde som sammensat af to fagligheder:
den fag-faglige (IT, systemudvikling, processer) og den undervisningsfaglige. Det er i spændingsfeltet mellem de to, at mit professionelle ståsted ligger..
Didaktisk bevidsthed og ansvar
Da jeg startede som underviser, var jeg så heldig at blive en del af et meget didaktisk bevidst team. Det gav mig stærke rollemodeller og et sprog for undervisning, som jeg stadig trækker på i dag.
I min adjunktperiode gik det for alvor op for mig, at undervisning ikke handler om at hælde sin egen viden over i de studerende. Den største udfordring er ikke, hvad jeg ved – men hvordan jeg motiverer de studerende til selv at få lyst til at vide og kunne noget. Og vel at mærke det, der faktisk er deres læringsmål.
For mig skal undervisning opleves som meningsfuld, relevant – og gerne nødvendig.
Autonomi, rammer og formål
Jeg har en stærk tro på, at studerende skal have en høj grad af autonomi og ansvar. Men ikke uden rammer. Tværtimod.
Tydelige formål, klare mål og gennemtænkte stilladser er det, der gør autonomi mulig. Når studerende forstår hvorfor de gør noget, hvad de skal kunne bruge det til, og hvordan de bevæger sig derhen, ændrer deres engagement sig markant.
Det er også her, min interesse for planlægning, progression og sammenhæng i undervisningsforløb udspringer.
Online undervisning som faglig praksis
Jeg er en af initiativtagerne og en stærk drivkraft bag oprettelsen af datamatikeruddannelsen online, hvor første hold startede i 2022. Online undervisning er for mig ikke en nødløsning eller en digital kopi af tilstedeværelsesundervisning – men en selvstændig didaktisk praksis, der kræver bevidste valg og tydelig struktur.
Mange af mine tanker om undervisning, herunder udviklingen af Transferflow-modellen, er vokset ud af arbejdet med online uddannelse og de muligheder og udfordringer, den rummer.
Samtale, åbenhed og fælles refleksion
Jeg inspireres i høj grad af samtaler – med studerende og med kolleger. Jeg tror på åbenhed i undervisningen og italesætter ofte mine didaktiske overvejelser:
Hvorfor gør vi tingene på denne måde? Hvad er formålet? Hvad er det, vi øver os på her?
For mig er undervisning ikke noget færdigt, men noget der hele tiden udvikler sig i dialog med praksis.